-
27" 5K Retina-skærm
-
14,7 millioner pixels
-
600 nits lysstyrke
-
En milliard farver
-
Bredere farveområde (P3)
-
12 MP Center Stage-kamera med funktionen Visning af skrivebord
-
Tre mikrofoner
-
Seks højttalere med rumlig lyd
-
Thunderbolt 5
Se, hvor meget du kan.
Et stort, smukt vindue til helt nye verdener
– Studio Display er helt uimodståelig, fra det øjeblik du tænder for den. Den har et tyndt design med skærm fra kant til kant. Og den er spækket med fænomenale funktioner, så alt, hvad du laver, bliver levende med smukke farver og spektakulære detaljer.
En fryd for øjet. Studio Display giver en mere naturlig visuel oplevelse ved at bruge en sensor til omgivende lys, som automatisk justerer farvetemperaturen på skærmen efter dine omgivelser.
Minimalt genskin giver maksimalt fokus. Studio Display leveres som standard med en brancheførende antirefleksbelægning, som er designet til at reducere genskin. Det gør skærmen mere behagelig at se på, og tekst bliver nemmere at læse. Så står både ord og pixels helt klart.
Mindre genskin. En glasklar fordel. Studio Display kan også fås med et innovativt glas med nanotekstur, som er perfekt i omgivelser med stærke lyskilder, f.eks skarp sol. Glasset spreder lyset og minimerer dermed genskin endnu mere effektivt, så billedkvaliteten kan forblive enestående høj under selv de mest krævende lysforhold.
Kamera
og mikrofoner.
Du ser lige så
godt ud,
som
du lyder.
Studio Display har et 12 MP Center Stage-kamera med forbedret billedkvalitet og høj ydeevne i svagt lys. Centreringsfunktionen sørger for, at du altid er på skærmen under videoopkald, selvom du bevæger dig rundt, eller andre kommer ind i billedet. Visning af skrivebord viser din arbejdsplads oppefra, mens du stadig er på skærmen. Kantlys skaber et virtuelt ringlys langs skærmen, der indrammer dit ansigt. Og det hele fungerer med dine yndlingsapps til videoopkald.
FaceTime
Webex
Zoom
Mere dig.
Mindre
baggrundsstøj.
De tre mikrofoner i studiekvalitet hjælper dig med at gå klart og tydeligt igennem under videoopkald og stemmeoptagelser. Og med retningsbestemt stråledannelse kan alle høre dig. Ikke det, der sker omkring dig.
God lyd hele vejen rundt.
Et opdateret lydsystem med seks højttalere, bl.a. fire vibrationsdæmpende bashøjttalere, producerer 30 % dybere bas. Og to højtydende diskanthøjttalere gengiver både nøjagtige mellemtoner og klare, sprøde højtoner. Samlet set leverer det et mere præcist lydbillede i stereo og er det bedste hi-fi-højttalersystem, der nogensinde er lavet til Mac.
Rumlig lyd omslutter dig med dybde og detaljer. Det er som at have sin egen personlige biograf eller koncertsal. Når du afspiller musik eller video med Dolby Atmos, arbejder alle seks højttalere sammen om at skabe en sofistikeret lydoplevelse i biografkvalitet.
Et setup med superkræfter.
Studio Display har to Thunderbolt 5-porte. Den ene kan du bruge til at tilslutte og oplade din bærbare Mac, mens den anden har power til højhastighedstilbehør eller serieforbindelse af flere skærme. Og med to USB‑C-porte kan du tilslutte eksterne drev eller oplade din iPhone.
Suveræn i samspil med andre.
Danner par med din Mac.
Studio Display er den ideelle makker til kreative opgaver. Den leverer fremragende billedkvalitet og arbejder i perfekt harmoni med bærbare og stationære Mac-computere.
Alting ser bedre ud i det rette perspektiv.
Vælg mellem to forskellige fødder og en VESA Mount Adapter til Studio Display. Så kan du justere til netop den vinkel, der passer dig bedst.
Fod med justerbar hældning. Den indbyggede fod giver mulighed for nemt at vippe skærmen op til 30 grader.
Fod med justerbar hældning og højde (tilvalg). En arm med modvægt giver mulighed for at vippe skærmen op til 30 grader og tilpasse højden op til 105 mm. Og skærmen føles vægtløs, mens du justerer på den.
VESA Mount Adapter (tilvalg). En VESA Mount Adapter understøtter specialtilpasset opsætning med både vandret og lodret placering af skærmen. Og den er kompatibel med enhver vægmontering, bordmontering, fod eller svingarm fra VESA på 100 x 100 mm.
Et design, der tager
hensyn til kloden.
Studio Display er udviklet med fokus på at reducere miljøpåvirkningen. Foden er fremstillet af 100 % genanvendt aluminium. Standardglasskærmen indeholder 80 procent genanvendt glas, hvilket er helt nyt hos Apple. Og den 100 procent fiberbaserede æske1 er blevet gennemgribende redesignet, så den kan foldes sammen og deles i mindre stykker, som snildt kan være i hjemmets genbrugsbeholder til pap- og papiraffald.
Apple at Work
Få power til at løfte din
virksomhed til næste niveau.
Apple og
uddannelse
Vi hjælper undervisere, elever og
studerende
med at føre verden videre.